Indhold i behandling af stofmisbrug

Indhold i stofbehandlingen

I Brydehuset tager vi udgangspunkt i din situation og dine udfordringer. Vores behandling er særdeles effektiv ved behandling af stofmisbrug, fordi vi arbejder med de negative tanker, som giver anledning til yderligere misbrug. Vores behandlingsmodel hjælper dig til at finde nye og mere positive tankemønstre.

Brydehusets familieorienterede tilbud

Tilbud til pårørende til misbrugere. Er du pårørende til en person med et stofmisbrug, vil du kunne modtage hjælp, rådgivning og vejledning selv om familiemedlemmet med et stofmisbrug ikke er i behandling i Brydehuset.

Familieorienteret behandling. Dette tilbud er en del af behandlingen for stofmisbrug. Mange vælger at benytte sig af dette unikke tilbud, da alle familiens medlemmer er berørte.

Ambulant behandling af stofmisbrug

Når du starter i behandling for stofmisbrug, vil du først blive tilbudt en informations- og rådgivningssamtale med en socialrådgiver, som vil være din kontaktperson hele vejen igennem forløbet. Derefter vil du blive tilbudt en samtale med en psykolog og endelig vil du blive tilbudt en samtale med vores behandlingsansvarlige læge, som vil vurdere din sundhedsmæssige tilstand.

Disse samtaler opsummeres i et visitationsoplæg, som tages op på visitationsmøde, som foregår to gange ugentligt. Her vil en samling af fagpersoner indstille til den bedste behandling for dig og du vil bliver kontaktet mhp opstart i behandling.

14 dages behandlingsgaranti

Vi yder 14 dages behandlingsgaranti, hvilket betyder, at du er sikret en plads i behandling maks. 14 dage efter du har henvendt dig.

Opstart i gruppe

Når du starter op i behandling, vil du starte i introgruppen, og hvor formålet er at hjælpe dig med at stoppe med at bruge stoffer. Når du er stoppet med at bruge stoffer, vil du starte i terapigruppen, hvor du lærer at leve dit liv uden styrende stoffer. Her vil du modtage strategier for, hvordan du kan håndtere din livssituation og hverdag, mens du er i behandling og tiden efter behandlingen er overstået.

Abstinensbehandling

Det kan være nødvendigt at iværksætte abstinensdæmpende medicin de første dage i behandlingen. Vores egne læger vil udskrive den nødvendige medicin.

Kontakt os gerne hvis du har spørgsmål. 

 

Kontakt os hvis du har brug for rådgivning eller behandling