Abstinenser for heroin og morfin

Heroin og morfin er begge opiater, da de begge er udvundet fra opiumsvalmuen. Morfin er et vigtigt lægemiddel, og den mest effektive smertelindrende medicin, vi har. Heroin er et stærkt- og hurtigvirkende stof, som misbrugere sprøjter direkte ind i blodet eller ryger.

Både heroin og morfin er meget vanedannende, de i større eller mindre grad stimulerer receptorer i hjernen. Når disse receptorer stimuleres, fører dette til en række forskellige effekter: Den vigtigste effekt er en smertelindrende effekt kombineret med afslapning og følelse af velvære.

Heroin og morfin abstinenser

Når hjernen er påvirket af heroin eller morfin vil den forsøge at modvirke effekten, hvilket fører til, at der efter hver indtagelse behøves større doser for at opnå samme effekt. Når stoffet ikke længere indtages, vil kroppens modreaktioner dominere og velværet bliver afløst af uro, indre spændinger, hjertebanken, dårlig mave. Man kan opleve at blive angst, nedstemthed, tristhed og meningsløshed. Dette kaldes abstinens.

Symptomerne på heroin abstinenser og morfin abstinenser er:

  • Uro
  • Tristhed
  • Hovedpine
  • Sveden
  • Åndenød
  • Rindende næse
  • Let udvidede pupiller
  • Gåsehud

Ved mere alvorlige abstinenser kan man opleve:

  • Søvnløshed
  • Mavesmerter med løs mave og kvalme
  • Høj puls
  • Kulderystelser og feber
  • Smerter i kroppen
  • Store pupiller
  • Evt. psykose

Når du henvender dig i Brydehuset med ønske om at blive stoffri, vil vi vurdere om der er behov for indlæggelse i døgnbehandling eller om afrusningen kan klares ambulant.

Rådgivning vedr. abstinenser og afrusning

Hvis du, en af dine venner eller en i din familie har et overforbrug eller misbrug af heroin eller morfin, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi vil hjælpe dig med råd og vejledning om abstinensbehandling, medicin, afrusning samt den videre behandling. Det er gratis og anonymt!

Kontakt os på 4477 3737 eller send en mail på brydehuset@balk.dk