Fylder rusmidler for meget?
Få hjælp nu – gratis og anonymt
Kontakt os i dag for en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.
Ring til os på 4477 3737.
BRYDEHUSET TILBYDER GRATIS BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG OG STOFMISBRUG
Tilbud i Brydehuset
Drikker du for meget eller tager du for mange stoffer? Brydehuset kan hjælpe dig med rådgivning om og gratis behandling af alkoholmisbrug og stofmisbrug.
Vi er en kommunal udbyder og derfor er behandlingen gratis for dig. Vores behandlingstilbud er reguleret af bestemmelserne i Service- og Sundhedsloven. Brydehuset har ca. 35 medarbejdere i rusmiddelbehandlingen med 500-600 brugere indskrevet på årsbasis.
Frit valg
Når du vælger at gå i behandling for alkoholmisbrug eller stofmisbrug, er der frit valg af behandlingssted. I nogle tilfælde vil det være mest praktisk at vælge et behandlingssted tæt på arbejde og i andre tilfælde kan det være en fordel at vælge behandlingssted tæt på hjemmet. Du har mulighed for at vælge det, der passer bedst for dig.
Fleksibilitet og tilgængelighed
Det skal være let at starte i behandling. Derfor tilbyder vi fleksibilitet og bestræber os på at være tilgængelige, når du har brug for os. Vi har åbent alle hverdage og der er mulighed for individuelle samtaler mandag-torsdag mellem kl. 7.30-18. Vores faste grupper ligger mandage og torsdage fra kl. 16-18, så der er mulighed for at passe job samtidig med behandling. Vores reception holder åbent fra kl. 9-15 mandag-torsdag og fra kl. 9-13 fredag.
Behandlingsopstart indenfor 14 dage
Der er behandlingsgaranti for behandling for alkoholmisbrug og stofmisbrug. Det betyder, at du vil modtage et behandlingstilbud indenfor 14 dage efter, du har henvendt dig til os. Du får din egen gennemgående kontaktperson, som følger din behandling fra start til slut.
Café FOKUS
Café FOKUS er husets hjerte. Her er du altid velkommen!
Gratis tandbehandling
Tandrødderne et helt enestående tilbud om gratis tandbehandling til borgere, som er i behandling for alkohol og stofmisbrug i Brydehuset, og som ikke har mulighed for at benytte de etablerede tandplejetilbud.
Tilbud til pårørende
Hvis du er pårørende til en person i misbrug og har brug for råd og vejledning.
600 BORGERE ÅRLIGT
Brugerne tilbydes individuelle- og gruppeforløb med fokus på den enkeltes behov.
30 ÅRS ERFARING
Brydehuset har hjulpet flere tusinde mennesker med at genvinde kontrollen.
30+ MEDARBEJDERE
Vores medarbejdere har stor erfaring med misbrugsbehandling og social støtte.
STOR TILFREDSHED
Vores bruger oplever, at vi møder dem i øjenhøjde og med respekt for deres situation.
Alkoholbehandling
Er alkohol begyndt at fylde for meget i dit liv? Vi tilbyder råd- og vejledningssamtaler og du kan modtage gratis og anonym behandling.
Stofbehandling
Er stoffer begyndt at fylde for meget dit liv? Vi tilbyder råd- og vejledningssamtaler og du kan modtage gratis og anonym behandling.
Tilbud til unge
Hvis du er ung under 25 år, eller pårørende til en ung i misbruger og har brug for råd og vejledning.
Kontakt Brydehuset her:
Her kan du kontakte os, hvis du ønsker råd og vejledning vedrørende alkohol eller stoffer.
Du har også mulighed for at ringe til os på 4477 3737 i alle hverdage, hvor vi sidder klar ved telefonen i tidsrummet:
Mandag – torsdag: 09-15 og Fredag: 09-13





