STOFBEHANDLING
Behandling af stofmisbrug
Der er tale om et misbrug af stoffer – eller et stofmisbrug – når du tager så mange stoffer at det er til skade for dig selv eller dine omgivelser. Stofmisbrug kan ramme alle.
Første kontakt og indskrivning
Fra det øjeblik du ringer til os, bestræber vi os på, at du starter i stofbehandling så hurtigt som muligt. Vi gør alt, vi kan for at du kan få en uforpligtende samtale inden for de 2-3 dage.
Familieorienteret stofbehandling
I Brydehuset tager vores behandling udgangspunkt i din egen situation, og hvad du tænker om dig selv og dine udfordringer. Mange oplever negative tanker, som kan forstærkes, når stofforbruget fortsætter.
Tag kontrollen tilbage
Brydehuset tilbyder professionel og effektiv stofbehandling. Den overordnede målsætning med stofbehandling er at hjælpe dig med at tage kontrollen i dit eget liv. Hvert år har vi rigtig mange mennesker i stofhandling og vi har hjulpet flere tusinde mennesker med at etablere et liv uden stoffer. Måske kan vi også hjælpe dig?
Vi har altid plads
Du kan starte i stofbehandling, når du har besluttet dig. For nogle kræver det meget mod at starte i behandling, men vores er erfaring viser os, at det første skridt er det sværeste. Vi er her for at rådgive og vejlede dig under hele forløbet.
Behandling af stofmisbrug er gratis
Brydehuset er et godkendt behandlingtilbud (Socialtilsynet fører tilsyn) og derfor har du krav på gratis stofbehandling. Dette tilbud gælder for alle, også selv om du ikke bor i Ballerup Kommune. Ring til os for at høre nærmere.
Kontakt os på 4477 3737 eller send en mail på brydehuset@balk.dk
FAQ - RUNDT OM STOFFER
Et liv uden stoffer er muligt - og det starter med én samtale
Hos Brydehuset ved vi, hvor svært det kan være at række ud. Men du skal vide, at du ikke står alene. Vi tilbyder professionel og menneskelig hjælp til dig, der kæmper med et forbrug af stoffer – eller er pårørende til én, der gør.
Vores tilbud er gratis og anonymt, og vi tager udgangspunkt i dine behov.
Tegn på stofmisbrug - hvornår bør man reagere?
Nogle af de mest almindelige tegn er:
- Humørsvingninger, isolation og ændret adfærd
- Vægtændringer, røde øjne eller rysten
- Udeblivelser fra skole, arbejde eller aftaler
- Økonomiske problemer eller hemmeligholdelse
- Et mønster, hvor stoffet bliver en nødvendighed for at “komme igennem dagen”
Hos Brydehuset hjælper vi dig med at afklare, om du har et problem – og hvad næste skridt kan være.
Hvorfor begynder man at tage stoffer?
Der er aldrig én årsag. Det kan starte med nysgerrighed, en fest, stress eller en livskrise. Mange bruger stoffer som en måde at dulme svære følelser på – som ensomhed, angst eller utryghed.
Hos Brydehuset møder vi dig med forståelse, ikke fordømmelse. Vi ser bag stoffet og undersøger, hvad der ligger til grund.
Hvornår er det et misbrug?
Stofmisbrug handler ikke kun om mængden – men om hvordan det påvirker dit liv.
Du kan spørge dig selv:
- Kan jeg stoppe, hvis jeg vil?
- Har jeg brug for stoffer for at fungere?
- Skaber det problemer i mit forhold, mit job, min økonomi eller mit helbred?
Hvis du genkender nogle af disse spørgsmål, er det måske tid at tale med nogen. HosI Brydehuset kan du gøre det helt fortroligt.
Hvad er forskellen på fysisk og psykisk afhængighed?
- Fysisk afhængighed: Kroppen har vænnet sig til stoffet og reagerer fysisk, hvis det mangler (fx kvalme, sved, rystelser).
- Psykisk afhængighed: Trangen og behovet for at flygte, dulme eller genvinde en rus.
Vi hjælper dig med at håndtere både det fysiske og det følelsesmæssige – trygt og professionelt.
Hvorfor begynder man at tage stoffer?
Der er aldrig én årsag. Det kan starte med nysgerrighed, en fest, stress eller en livskrise. Mange bruger stoffer som en måde at dulme svære følelser på – som ensomhed, angst eller utryghed.
Hos Brydehuset møder vi dig med forståelse, ikke fordømmelse. Vi ser bag stoffet og undersøger, hvad der ligger til grund.
Tag første skridt – vi er klar, når du er
Du behøver ikke være “klar til at stoppe” for at tale med os. Måske vil du bare snakke, forstå dit forbrug bedre eller høre, hvilke muligheder der findes.
Er stofmisbrug strafbart?
Nej, det er ikke strafbart at have et misbrug – men det er ulovligt at besidde stoffer. Vi samarbejder ikke med politiet.
Kan jeg få hjælp, selvom jeg ikke vil stoppe helt?
Ja. Mange starter med at tale om deres forbrug uden at ville stoppe. Vi presser ikke – vi støtter dig i det tempo, der passer dig.
Er stofmisbrug strafbart?
Nej, det er ikke strafbart at have et misbrug – men det er ulovligt at besidde stoffer. Vi samarbejder ikke med politiet.
Er det rigtigt, at behandlingen er gratis?
Ja, det er korrekt. Vores tilbud er gratis.
Kontakt Brydehuset her:
Her kan du kontakte os, hvis du ønsker råd og vejledning vedrørende alkohol eller stoffer.
Du har også mulighed for at ringe til os på 4477 3737 i alle hverdage, hvor vi sidder klar ved telefonen i tidsrummet:
Mandag – torsdag: 09-15 og Fredag: 09-13


