FØRSTE KONTAKT OG INDSKRIVNING

Indskrivningsforløb og udredning ifm. stofbehandling

Fra det øjeblik du ringer til os med et ønske om at starte i behandling, går vi i gang med at hjælpe dig. Der er 14 dages behandlingsgaranti, hvilket vil sige, at fra du henvender dig med ønske om behandling, må der højst gå 14 dage, før du får tilbudt behandling.

Ved den første samtale, vil du typisk mødes med en kvalificeret medarbejder, som fortæller dig om vores behandlingsmuligheder og spørger ind til dine udfordringer. Den første snak bruges til at danne et overblik over din situation og lære dig bedre at kende. Hvis du vælger at starte i stofbehandling, vil socialrådgiveren med stor sandsynlighed blive din kontaktperson gennem hele forløbet. Du er velkommen til at invitere din kæreste, ægtefælle, forældre, ven eller andre med til samtalerne i indskrivningsforløbet.

Indskrivningsforløb behøver ikke ligne hinanden, for din situation er ikke nødvendigvis den samme som andres. Et typisk indskrivningsforløb kan se ud som beskrevet nedenfor:

  • En socialfaglig snak med en socialrådgiver
  • En sundhedsfaglig gennemgang ved vores egen læge eller psykiater
  • En basisscreening ved en af husets psykologer
  • En social gennemgang og visitation, hvor socialrådgiveren samler udredningen og laver en indstilling til visitation.

Behandling af stofmisbrug

Der er tale om et misbrug af stoffereller et stofmisbrug – når du tager så mange stoffer at det er til skade for dig selv eller dine omgivelser. Stofmisbrug kan ramme alle.

Familieorienteret stofbehandling

I Brydehuset tager vores behandling udgangspunkt i din egen situation, og hvad du tænker om dig selv og dine udfordringer. Mange oplever negative tanker, som kan forstærkes, når stofforbruget fortsætter.

Kontakt Brydehuset her:

Her kan du kontakte os, hvis du ønsker råd og vejledning vedrørende alkohol eller stoffer.

Du har også mulighed for at ringe til os på 4477 3737 i alle hverdage, hvor vi sidder klar ved telefonen i tidsrummet:
Mandag – torsdag: 09-15 og Fredag: 09-13