Fylder rusmidler for meget?

Få hjælp nu – gratis og anonymt

Kontakt os i dag for en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Ring til os på 4477 3737.

TANDRØDDERNE - GRATIS TANDBEHANDLING

Gratis tandbehandling med din misbrugsbehandling i Brydehuset

Forskning har vist, at tænderne betyder meget for generel trivsel – også blandt personer i en socialt udsat situation i livet. Dårlige og smertende tænder hæmmer den sociale kontakt og mulighed for at komme ud blandt mennesker og få etableret de vigtige netværk. De netværk kan være med til at gå fra et liv med misbrug over i en normal tilværelse. Samtidig kan regninger til tandlæge være uoverskuelige for mange. Resultatet kan være, at man ikke kommer til tandlægen og så kan det være for sent at undgå store, omfattende og dyre tandbehandlinger. Derfor tilbyder vi tandbehandling under dit forløb med misbrugsbehandling.

Brydehuset har etableret et helt enestående tilbud om gratis tandbehandling til borgere, som er i behandling for alkoholmisbrug og stofmisbrug i Brydehuset, og som ikke har mulighed for at benytte de etablerede tandplejetilbud. Vi kalder tilbuddet Tandrødderne og det er baseret på frivillig arbejdskraft med tilknyttede frivillige tandlæger, tandplejere og tandklinikassistenter.

Tilbuddet blev etableret i 2013 med støtte fra Region Hovedstaden og yderligere støtte fra Oak Foundation Denmark. Den frivillige tandklinik drives med støtte fra Ballerup Kommune samt donationer og sponsorater fra både privatpersoner og virksomheder.

Visitation foregår gennem Brydehuset, så tag fat i os, hvis du mener, du er i målgruppen til gratis tandbehandling hos Tandrødderne.

Café FOKUS

Café FOKUS er hjertets hjerte. Her er du altid er velkommen!

Tilbud til pårørende

Hvis du er pårørende til en person i misbrug og har brug for råd og vejledning.

Kontakt Brydehuset her:

Her kan du kontakte os, hvis du ønsker råd og vejledning vedrørende alkohol eller stoffer.

Du har også mulighed for at ringe til os på 4477 3737 i alle hverdage, hvor vi sidder klar ved telefonen i tidsrummet:
Mandag – torsdag: 09-15 og Fredag: 09-13