Tegn på alkoholabstinenser

Hvis du har haft et for stort forbrug af alkohol gennem længere tid, kan du risikere at få alkoholabstinenser, når du holder op med at drikke alkohol. Abstinenser viser sig typisk mellem 6 til 24 timer efter du er holdt op med at drikke, og varer typisk fra 2 til 5 dage.

Symptomerne på alkoholabstinenser er:

  • Indre uro eller angst
  • Panik
  • Paranoide forestillinger
  • Syns- og hørehallucinationer
  • Diarré
  • Hjertebanken
  • Søvnløshed
  • Rysten på hænderne

Det er vigtigt, at du kontakter os med det samme, hvis du oplever et eller flere af disse symptomer. Alkoholabstinenser er ikke blot meget ubehagelige, men de kan også være farlige, hvis de ikke bliver behandlet. Ubehandlede abstinenser kan føre til kramper og kan i værste fald være livstruende.

Når du henvender dig i Brydehuset med ønske om at blive ædru, vil vi vurdere om der er behov for indlæggelse i døgnbehandling eller om afrusningen kan klares ambulant.

Rådgivning vedr. abstinenser og afrusning

Hvis du, en af dine venner eller en i din familie har et overforbrug eller misbrug af alkohol, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi vil hjælpe dig med råd og vejledning om abstinensbehandling, medicin, afrusning samt den videre behandling af alkoholmisbrug. Og så er det!

Kontakt os på 4477 3737 eller send en mail på brydehuset@balk.dk