Stoffet

Psilocybinsvampe er en fællesbetegnelse for næsten 200 forskellige psykedeliske svampearter, der blandt andet indeholder det aktive stof psilocybin. Det naturlige stof psilocybin hører til familien af hallucinogener, ligesom for eksempel LSD. De forskellige arter svampe har forskelligt indhold af psilocybin. Svampene vokser over hele verden og har været kendte længe før vores tidsregning. Psilocybinsvampen Psilocybe Semilanceata (spids nøgenhat) vokser i Danmark. Spids nøgenhat bevarer sin hallucinogene virkning ved tørring, og er den stærkeste art blandt psilocybinsvampene i Europa.

Psilocybinsvampe kan let forveksles med andre meget giftige svampearter, der kan give voldsomme mave- og tarmforgiftninger. Det kræver øvelse at kende forskel.

Selv hvis man er sikker på, at man har med psilocybinsvampe at gøre, bør man være forsigtig. Høje doseringer kan udvikle sig til meget ubehagelige oplevelser.

Påvirkning og effekt

Psilocybin har en virkningstid på 4-6 timer

Psilocybinsvampens rusvirkning har meget til fælles med andre klassiske psykedelika, som for eksempel LSD. Brugeren kan få hallucinationer, der kommer til udtryk i en forvrængning eller ændring af sanseindtryk, tankegang og stemning, hvor man kan høre lyde eller se ting, der ikke eksisterer. Det er aldrig til at vide, hvordan man reagerer på at spise svampe. Man kan derfor opleve både behagelig og ubehagelig rus. Selve rusen indtræder som regel ½ – 1 time efter indtagelse.

Den fysiske reaktion kan komme til udtryk i form af forstørrede pupiller, kvalme, stigende blodtryk, stigende puls og kropstemperatur. Man kan også opleve opkast, når svampene har været nede i maven i et stykke tid. Den psykiske reaktion kan beskrives som eufori, opstemthed eller en drømmeagtig følelse, der kan betegnes som psykedelisk, da nogle oplever afklarethed og lykkefølelse.