Brugerne fortæller

Nedenfor udtaler udvalgte brugere sig om deres oplevelser med Brydehuset. Vores brugere er meget forskellige og vejene ind i Brydehuset er forskellige, men den mest hyppige vej ind er helt klart anbefalinger fra vores brugere. Det er vi meget glade for, fordi det bekræfter os i, at vi gør det rigtige og hjælper en masse mennesker. Vi håber, at du vil kontakte os, hvis du har et misbrug eller kender en med et misbrug.

Ring til Brydehuset på 4477 3737 eller send en mail på brydehuset@balk.dk

”Brydehuset har gjort forskellen for mig. Fra første dag følte jeg mig velkommen og forstået, og samtidig blev jeg på den gode måde opfordret til at tage ansvaret for min egen udvikling, så jeg selv blev drivkraften i min kamp mod mit misbrug. Jeg kommer her stadigvæk, fordi det giver adgang til et godt og sundt netværk og medarbejdere der med et glimt i øjet og professionel tilgang, varetager mine og de andre brugeres behov.”

Anita, 62 år

“Jeg var langt ude da jeg kom til Brydehuset. Gennem et mangeårigt misbrug havde jeg opbygget en stor gæld, havde brudt mine forældres, andre familiemedlemmers og venners tillid og levede et liv jeg var rigtig ked af. Jeg havde konstant dårlig samvittighed og havde det rigtig dårligt med mig selv. Brydehusets professionelle personale tog straks imod mig og jeg følte mig velkommen og værdsat for den, jeg er. Det har gjort at jeg nu er stoffri og er ved at bygge det liv, jeg ønsker for mig selv i fremtiden”.

Andreas, 24 år

“Brydehuset er min livline. Det er et hyggeligt, trygt og godt sted at komme, hvor jeg kan snakke med andre i min situation og hvor der altid er overskud til at spørge til, hvordan jeg har det.”

Birgit, 56 år

“Da jeg kom til Brydehuset var det hele et stort kaos. Jeg kom sjældent udenfor en dør og levede stort set et isoleret liv. Langsomt fik jeg, sammen med medarbejderne i Brydehuset, mit liv tilbage og i dag er jeg helt stoffri. Jeg er meget stolt af mig selv og taknemlig for al den hjælp, jeg har fået i Brydehuset.”

Jan, 42 år

“Der er ikke så meget bullshit med Brydehuset, men der er respekt og tryghed. Jeg følte mig mødt og forstået, og det var en fantastisk fornemmelse at få en komplet vurdering af min situation. Læge, psykolog og socialrådgiver gav mig alle en følelse af at være i gode hænder, og jeg er glad for deres hjælp med at få håndteret mit alkoholmisbrug. ”.

Søren, 53 år

Her kan du møde Lena, som har været i behandling for alkoholmisbrug i Brydehuset siden november 2019. Lene fortæller sin historie med alkoholmisbrug og behandlingen her i Brydehuset.   

.