Overraskende mange børn og unge vokser op i familier med alkoholmisbrug og oplever at deres hverdag bliver påvirket af misbruget.
Mange børn føler skyld, når deres forældre drikker – de bliver ked af det og får en følelse af at være forkerte. Det skyldes ikke mindst at den misbrugende er god til at lægge skylden over på andre end dem selv. Nogle gange er det efter skænderier, at forældre begynder at drikke igen, og så tænker du måske: “Havde jeg bare opført mig ordentligt, gået i skole den dag, ikke sagt den ting, så ville alt være ok”. Du er ikke alene – sådan mange børn og unge.
Nogle voksne bruger alkohol som et tilflugtssted, når de har det svært. Nogle gange sker der noget i familien, så misbruget tager til i styrke. Pludseligt er det hver dag, at far eller mor drikker, og til sidst er situationen helt ude af kontrol.
Men det er ikke børnenes skyld, at far eller mor drikker. De voksne træffer deres egne beslutninger og deres alkoholmisbrug er derfor deres eget valg.
I disse dage sættes der fokus på alkoholmisbrug og hvordan det påvirker hele familien – herunder børn og unge i familierne. Det er Hope.dk der står bag, med støtte fra Alkohol & Samfund og TrygFonden.
Hvis du, eller en du kender, har brug for en at snakke med, er du velkommen til at kontakte os her i Brydehuset. Du kan også klikke dig videre til Hope, TUBA eller Headspace i Ballerup, hvor du kan læse mere om deres tilbud til børn fra familier med alkoholmisbrug.