Kontakt : +45 4477 3737

Social – eller sundhedsfaglig medarbejder med koordinatorfunktion søges til Brydehuset – GENOPSLAG

Har du en synlig og robust faglig profil, og trives med en alsidig arbejdsdag? Har du et skarpt rehabiliterende blik, og mestrer at koble teori på praksis? Så er du måske vores nye kollega.

 

  1. januar 2018 er rusmiddelområdet, socialpsykiatri og en del af området for udviklingshæmmede samlet til én organisation.

    Visionen er give den bedste, mest helhedsorienterede indsats til de borgere, der på grund af sociale, fysiske eller psykiske problemer, søger vejledning og støtte.

    Vi mangler en ny kollega 37 timer/ugen, som gerne vil være med til at tænke nyt, og som har lyst til at være med til at præge området, hvor rehabilitering og recovery er overskriften på vores tilgang til borgerne.

    VI SØGER

En social – eller sundhedsfaglig medarbejder med en mellemlang videregående uddannelse, som skal indgå i husets tilbud indenfor §52 og §85, primært som vejleder. 10 timer om ugen er afsat til funktionen som faglig koordinator.

 

Funktionen som faglig koordinator i teamet indebærer, at du foretager systematiske kvalitetsopfølgninger på hvert forløb med kollegaerne, ligesom du har ansvaret for at fordele opgaver og opdatere disse i vores dokumenthåndteringssystem. Funktionen fordrer således en fortrolighed med IT-systemer. Derudover deltager du hver 3. uge på rehabiliteringsmøder i jobcentret.

 

Målgrupperne er unge uden nedre aldersgrænse og voksne med støttebehov – med fysiske, psykiske eller sociale problemer samt udviklingsforstyrrelser og udviklingshandicap.

OM OS
Vi er en stærk, tværfaglig organisation med flere end 14 forskellige faggrupper, der sammen skal skabe de mest kvalificerede tilbud til de borgere, vi arbejder med.
Vi ser os selv som en servicevirksomhed, hvor vi gerne vil kendes på imødekommenhed, lydhørhed og kvalitet.

Det må gerne være sjovt at gå på arbejde, og vi tror på, at en god arbejdsplads med højt til loftet, plads til humor og sociale aktiviteter har stor betydning for, at vi yder vores bedste i samarbejdet med borgerne.

Din arbejdstid er selvtilrettelæggende, men vi arbejder ikke 8-16. Det betyder, at du skal være indstillet på at bidrage til opgaverne, der hvor der er brug for det.
Huset ligger mellem Malmparken og Ballerup station – og der er desuden nogle botilbud og væresteder, der er placeret på andre lokationer.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

YDERLIGERE INFORMATION
Du er velkommen til at stille spørgsmål om stillingen til centerleder i Brydehuset, Ann Dorte Ahrenskjær på mail ada@balk.dk eller telefon 2069 1396

ANSØGNINGSFRIST: 2. september 2018
Der vil blive afholdt samtaler i uge 36 og 37.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.