Kontakt : +45 4477 3737

Borger med stofmisbrug eller alkoholmisbrug

Vores mission er at give mennesker med misbrug muligheden for at tage kontrollen over eget liv. Vi tilbyder kvalificeret rådgivning og behandling med udgangspunkt i de nyeste og mest effektive behandlingsmetoder. Brydehuset er et åbent og tilgængeligt hus, hvor man altid er velkommen – også bare for at hilse på. Vi møder vores brugere, hvor de er, med respekt for deres historie og med anerkendelse af, at hvert menneske har ansvar for eget liv og egne valg. Vi er rummelige, humoristiske og har en høj faglighed, og det vil du møde fra første gang, du besøger os

Centrale målsætninger og værdier

Bydehusets tilgang til misbrugbehandling bygger på en helhedsforståelse af den enkelte borgers situation. Vi fokuserer ikke snævert på misbruget, men arbejder bredt kognitivt og til at varetage denne opgave har vi psykologer, socialrådgivere, pædagoger, læger, psykiater og sygeplejesker ansat.

De følgende værdier er centrale for vores måde at forstå og arbejde med borgernes problemstillinger:

  • Vi tror på det enkelte menneskes ansvar for sit liv og sine valg.
  • Vi udviser omsorg, rummelighed, fleksibilitet og humor.
  • Vi stiller viden og erfaringer til rådighed for at skabe refleksion og forandring.

 

Hvis du, en af dine venner eller en i din familie har et overforbrug eller misbrug af stoffer eller alkohol, vil vi meget gerne høre fra dig.

Kontakt os på 4477 3737 eller send en mail på brydehuset@balk.dk

Få behandling for dit misbrug

Kontakt os på 4477 3737 eller udfyld formularen